Vinmark

Du kan vælge automatisk opdatering på dette område ved at tilmelde maillisten: ”Vinmark”
Se den fælles Aktivitets-Kalender her
Udgangspunktet er klassiske måder at producere vin på – overført til de forhold vi har under danske himmelstrøg – hvor vi akkumulerer ny viden og erfaring, gennem forsøg med dyrkning, beskæring og alt det der følger i vineriet.
Kun af gode druer kan komme en god vin, og et gammelt mundheld siger, at vin skabes i marken. Det starter forfra hvert år, når vinterbeskæringen går i gang, og i løbet af sommeren, gennem beskæring og trimning af både druer og løv.

Det drejer sig også om arbejdet med espaliersystemer, opbinding og ikke mindst udvikling af nye teknikker til at tæmme vinden.

Når vi engang imellem anlægger af en ny vin-parcel ifm. omplantning eller udvidelse, kan du være med til at klargøre arealet, plante de nye vinstokke og etablere opbindingssystemet – altså vindyrkning helt fra bunden!

Så er du til udendørs liv og har du lyst til at være engageret sammen med vinbonden i hans bestræbelser på at skabe unikke vine under danske himmelstrøg, så er ”Vinmark” det rette område.