Kunstgruppen på Glenholm

Kunstgruppen er en selvstyrende gruppe, som har sit udspring i ejerkredsen, og har udstillet på Glenholm siden 2017.
Gruppen består således af nogle af Vingårdens anpartshavere, der både på amatør- og professionel basis laver kunst. Der er bl.a. malerier, skulpturer, smykkekunst, keramik, vævning, strik og trædrejning.
Gruppen er uafhængig af gårdens virke og økonomi og ledes af en styregruppe, som står for sommerens udstilling og de dertilhørende aktiviteter. Styregruppens koordinator hedder Bodil Hald – som kan kontaktes for yderligere information af evt. fremtidige udstillere hald@hald-fam.dk

Udstillere

De 15 udstillere, som er med denne gang, er følgende:
Annelis Jørgensen, Birthe Due Rasmussen, Dorte Kolding, Erik Sønderby, Isabella Nymark, John Duun, Laura Bjørn Bjerre, Marte-Gunn Austvoll, Martin Gregersen, Ulla Nordborg, Ulrik Nørgaard Jensen, Vibeke Laustrup, Poul Tradsborg, Birthe Kjærsgaard og Bodil Hald.
Udstillingen åbner søndag den 29. juni kl. 14, og løber frem til søndag den 3. august.

Kunstdag

Den 13. juli er i år udnævnt til ”Kunstdag”, hvor der vil være rig mulighed for oplevelser og egen kreativ udfoldelse for vores gæster kl. 13-16.

Kl. 13 vil der være en lille åbningsceremoni – hvor aktiviteterne starter:
Birthe Kjærsgård har en workshop, hvor der kan laves kunst på små vinstokke med selvhærdende ler. Hun har mange fine eksempler på, hvordan.
Laura Bjørn Bjerre stiller 2 – 3 staffelier op med lærreder på, så man kan afprøve maleriets glæder og udfordringer.
Dorte Kolding laver en workshop, hvor hun sidder og laver smykker og fortæller
Vores guide på Kunstdagen hedder Kirsten Haarbo.
Hvis du har lyst til en kort introduktion af udstillerne, kan du hægte dig på en af hendes 15 minutters rundtur, hvor hun fortæller kort om de enkelte udstillere og deres stande.