Høst

Kom og oplev den største af alle begivenheder på Glenholm Vingård – tidspunktet hvor frugten af sommerens bestræbelser i marken kan måles og vejes. En høstdag starter typisk på Glenholm kl. 9 med morgenkaffe og en lille orientering om hvad der skal ske.

Når duggen er forduftet, går vi i gang med at fordele os i de marker der skal høstes på. Der bliver i dagens løb byttet lidt rundt på opgaverne så alle får lejlighed til at være med til de forskellige gøremål der er – indtil vi hen på eftermiddagen har fået plukket og sorteret de druer der er planlagt den dag.​

Produktionen i vineriet starter normalt op ved middagstid når en passende mængde druer er plukket og sorteret.

Høstdage forventes at være søndag d. 16/9, søndag d. 23/9, lørdag d. 29/9, søndag d. 30/9, lørdag d. 6/10 og søndag d. 7/10.

Vi sørger for forplejningen på høstdage.

Har du lyst til at deltage, kontakt os på 98 67 69 66 eller mail@glenholm.dk  Dem som har anparter i vingården vil komme først i køen når vi sætter høstholdet.